mandag 24. november 2008

Charanga Habanera in Copenhagen 22.11






Eg var i København 22.11 og miksa musikk saman med Dj Deniz& Joaquin i samband med Charanga Habanera konserten i Amager Bio.
Me miksa kubansk salsa og timba før, mellom og etter dei to setta bandet spillte.

Her er ei anmelding av den konserten:

"En orkan fra Havana :

Højt tempo, lir og lækkert hår i Amager Bio, lørdag aften.
Charanga Habanera på scenen i Amager Bio d. 22.11.2008

Det var et særdeles veloplagt, velspillende og energifyldt team der indtog scenen i Amager Bio lørdag aften foran et mindst ligeså veloplagt publikum da avhproductions indbød til en af dette års desværre alt for få koncerter med et cubansk band: Charanga Habanera.

Et 15 mand stort orkester med percussionister, blæsere, bas og keyboards og først og fremmest fem sangere med et drive og en energi langt ud over det sædvanlige.

At være sanger i denne gruppe stiller krav om mere end en god sangstemme. Man skal kunne danse, ryste og rotere bæltespænde, skuldre og overkrop i dobbelt tempo og tre dimensioner. Lækkert hår og evnen til at lave lidt akrobatik indimellem med et par dobbelte saltomortaler hen over scenen er heller ingen hæmsko. Lige så lidt som evnen til at stille sig op og improvisere i bedste Cubanske tradition lader til at være nogen ulempe. Det sidste beviste en af sangerne i en afsluttende spontan(?) hyldest til København og det Københavnske salsa publikum.

Gruppens leder David Calzado svævede over vandene iført sin sædvanlige hvide habit og fik det hele til at hænge sammen.

Det samlede resultat : en fantastisk, helstøbt og velstruktureret koncert i to sæt med tilhørende ekstranummer. Det lykkedes virkeligt at nå ud over scenekanten, og trods sprogbarrierren endda at få publikum til at synge med på flere af numrene.

Enhver der har sat sig ned og lyttet til Charanga Habaneras tekster eller set gruppens videoer ved at der er tale om en band med en bramfri, særdeles ucensureret og meget direkte tilgang til hverdagslivet herunder kønslivet.

Det i en grad så det nogle gange næsten er for meget. Men kun næsten. Det hele fremføres med et glimt i øjet og en ironisk og humoristisk selvdistance der gør man f.eks. gider lytte til en tekst om sangeren der må gå så gruelig meget igennem da hans store kærlighed svigter og forsvinder sammen med en "type" i en bil af guld, - indtil han (sangeren) til sidst selv bliver stjerne og kan give hende baghjul.
'Hit parade' et af numrene i aftenens koncert sammen med f.eks 'La Chica Mala' om fyren der gerne vil frelse den smukke pige som har solgt sit hjerte for penge.

Skal der herfra tilsættes en lille dosis kritik af Charanga Habanera, må det være at velsmurt show og højtempo stil giver for lidt plads til den musikalske ekspertise der gemmer sig i gruppen. For at Charanga Habaneras musikere virkelig kan spille og har overskud til mere end det velsmurte og gennemindstuderede beviste de allerede i det indledende nærmest jazzagtige nummer.

Også før og efter koncerten var gulvet i Amager Bio fyldt med dansende salsaentusiaster i en grad som ellers ses sjældent. Aftenens DJ's havde fundet den cubanske musik frem. Det har de altså også, og den må de gerne spille mere af fremover skulle jeg hilse og sige.

Det var en af de aftener hvor man kommer af med en masse energi men sjovt nok har endnu mere med sig hjem. Flot flot.flot... Lad os få mere af det. Koncerten i Amager Bio viste at publikum er der."

Kjelde: Hifisalsa.dk